Danstoker har siden starten i 1935 udviklet sig til en virksomhed, hvis navn er blevet et synonym for højeffektive kedler til den internationale energisektor. Med hovedsæde i Danmark – der er kendt for sin fremsynede energipolitik – har Danstoker ført en intensiv produktudvikling og i en konstruktiv dialog med markedet forenet teknisk nytænkning med solid erfaring.
Med mere end 80 års erfaring har Danstokers medarbejdere oparbejdet en høj kompetence inden for udvikling, konstruktion og kedelbygning efter gældende og omskiftelige normer og regler.
Det afspejles i virksomhedens mange og internationalt anerkendte referencer.
Kundernes specifikke behov rangerer højt, og Danstoker indretter sig gerne, hvad enten det er mindre tilpasninger af vore standardkedler eller gennemgribende konstruktionsændringer p.g.a. valgt brændsel eller de fysiske rammer.
Det brede produktprogram dækker næsten alle applikationer – fra varmt vand, hedt vand til damp – med kanal røgrørs- eller vandrørskedler.
Olie-/gas kedler
Fastbrændselsfyrede kedler
Genvinding af røggasvarme (f.eks. WHRB eller co-generation)
El-kedler
Absorptionsvarmepumper og dertil et stort tilbehørsprogram.
Dansk design og faglig stolthed er Deres garanti for høj kvalitet i alle led, fra tilbud, salg, teknisk design og konstruktion til produktion og projektledelse. Danstoker er bl.a. certificeret efter ISO9001 og ISO3834.
Danstoker kan levere kedler efter gældende normer, bl.a. EN, ASME, ISI og GOST.
Danstoker fokuserer på miljøet og knapheden på ressourcer. Hver kedel afstemmes efter brændslets specielle muligheder.
Det maksimale resultat skabes i et tæt samarbejde med verdens førende leverandører af forbrændingsudrustning og håndteringsudstyr.
Danstoker udvikler og leverer specialdesignede kedler, tilpasset et anlægs specielle fysiske udformning og/ eller til alternative brændsler.
Typer: Damp- og varmt/hedtvandskedler, røgrørs-, boks- og vandrørskedler
Brændsler: Biomasse/fastbrændsel
Dampkapacitet (kg/h): Op til 68.000 kg/h
Varmekapacitet (kW): Op til 50.000 kW
Tryk: 4-43 bar(o), designafhængig
Kedlerne udstyres typisk med Danstokers automatiske rensningssystem - Danblast.
Typiske brændsler kan være:
- Flis, bark, overskudstræ
- Savsmuld, træpiller, frugtsten
- Halm, plantefibre etc.
- Traditionelle faste brændsler
Danstoker har gennem de sidste årtier leveret over 2.500 røggaskedler world-wide og har opbygget en enestående ekspertise. Kedlerne monteres efter gas-, dieselmotorer eller gasturbiner. For at forlænge rensningsintervallerne producerer Danstoker bevidst røggaskedler af røgrørstypen. Danstokers røggasdampkedler leveres som 1 eller 2-træks kedler med integrerede economisere og / eller med overheder.